Begreber

Hvad er traditionel kinesisk medicin

TKM beskriver ikke kroppen som en anatomi af organer, men som et netværk af funktioner og sammenhænge. Sygdom ses som en ubalance, som en behandler søger efter gennem et mønster af tegn, der optræder sammen: puls, tunge, fordøjelse, søvn, humør, fornemmelse af varme eller kulde.

”TKM” i nutidig forstand er en konstruktion fra det 20. århundrede. Efter 1950 organiserede Folkerepublikken Kina den under statslig støtte, standardiserede lærebøgerne og kombinerede den med moderne medicin. Nutidens TKM er derfor en historisk lagdelt helhed af gamle tekster, regionale traditioner og moderne systematisering.

Centrale begreber i TCMCheck

Spørgeskemaet scorer otte tendenser. De er forenklede ”mønstre” fra TKM-lærebøger, ikke medicinske diagnoser:

• Qi: drivende livsenergi, knyttet til bevægelse, varme, fordøjelse og forsvar. Qi-mangel: træthed, svag stemme, tendens til at blive forkølet.
• Yang: den varmende, aktiverende side. Yang-mangel: kuldefølelse, kolde hænder og fødder, lidt drivkraft.
• Yin: den afkølende, fugtgivende, beroligende side. Yin-mangel: tørhed, eftermiddagsvarme, nattesved.
• Blod (Xue): et nærende stof, der understøtter søvn og sindsro. Mangel: bleghed, svimmelhed, tørt hår og tørre negle.
• Fugt og slim: en tung, klistret ophobning af væsker: tunghed, hævelse, slim.
• Qi-stagnation: dårligt flydende energi, ofte forbundet med stress og anspændthed.
• Indre varme: en overaktiv, opvarmende tendens.
• Blodstagnation: nedsat cirkulation, stikkende smerte, mørke læber.
• Tungediagnostik: tungens farve, belægning, fugtighed og form betragtes i TKM som én indikator. Et foto kan kun være en vejledende hjælp, ikke en undersøgelse.